Søgemaskine til stillinger SYDBANK

Erhvervsrådgiver til AL Sydbank i Kolding


Stillingsinformationer

Generelle oplysninger

Reference

2026-3588  

Startdato for publicering

02-03-2026

Slutdato for publicering

27-03-2026

Beskrivelse af stillingen

Stillingsbetegnelse

Erhvervsrådgiver til AL Sydbank i Kolding

Vi tilbyder

Brænder du for at skabe stærke kunderelationer og levere rådgivning, der gør en reel forskel? Trives du i et miljø, hvor samarbejde, faglig udvikling og psykologisk tryghed går hånd i hånd? Så er du måske vores nye erhvervsrådgiver i AL Sydbank Kolding.

Vi dækker Vejen, Kolding, Fredericia og Middelfart kommuner via vores erhvervscenter i Kolding og afdeling i Fredericia. Her arbejder vi tæt sammen – deler viden, sparrer på tværs og løfter hinanden fagligt. Du bliver en del af et team, hvor vi prioriterer nærværende og individuel rådgivning, og hvor du får mulighed for at fokusere på bankforretninger og langvarige kunderelationer.

Om jobbet

Du overtager en eksisterende portefølje af små og mellemstore erhvervskunder – med mulighed for at udvide med nye spændende relationer. Din opgave er at levere proaktiv og personlig rådgivning med kunden i centrum. Du skaber værdi gennem tillid, tilgængelighed og faglig indsigt – og du gør det på en ordentlig og enkel måde.

I AL Sydbank går vi den ekstra mil for både kunder og kolleger. Vi tror på, at stærke resultater skabes i et miljø præget af respekt, åbenhed og psykologisk tryghed – hvor du kan være dig selv og bidrage med dine styrker.

Om dig

  • Du har en relevant finansiel uddannelse – fx finansøkonom, finansbachelor eller traditionel bankuddannelse
  • Du har minimum 2 års erfaring med erhvervsrådgivning og har arbejdet med drifts- og anlægsfinansiering samt relaterede erhvervsforretninger
  • Du er opsøgende, struktureret og har et godt overblik – og du ved, hvor vigtigt det er at være tilgængelig og nærværende i dialogen med kunderne
  • Du har erfaring med regnskabsanalyse og er nysgerrig på strategisk rådgivning – herunder AL Sydbanks Strategikompas, som du vil få grundig introduktion til
  • Du trives i et miljø med klare mål, konstruktiv feedback og løbende udvikling – både fagligt og personligt

Om os

AL Sydbank har nogle af de mest tilfredse medarbejdere i branchen og nu mangler vi dig som en del af teamet i Kolding. Udover at servicere porteføljen af spændende erhvervskunder, træder du ind i et stærkt fagligt miljø i vores erhvervscenter i Kolding, hvor der er garanteret plads til både faglig og personlig udvikling.  

Du får de bedst tænkelige sparringsmuligheder i alle situationer og der er adgang til en række dygtige specialister, som du kan trække på i dit daglige arbejde.

I AL Sydbank sætter vi stor pris på det gode samarbejde, på at dele viden og på, at vi har det sjovt med hinanden - og så spiller vi for at vinde. Omgangstonen er uformel, der er højt til loftet, og alle sætter deres eget unikke aftryk i den daglige drift. Sammen skaber vi den gode arbejdsplads, flotte resultater – og en endnu bedre bank.

Praktisk information

Vi indkalder løbende til samtaler, så send os gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Erhvervschef Michael Robertsen Gassner på telefon 29 17 33 19, eller Erhvervsdirektør Claus Lage på telefon 20 43 83 91. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist

27-03-2026