Søgemaskine til stillinger SYDBANK

Investeringschef til Private Banking i Aabenraa


Stillingsinformationer

Generelle oplysninger

Reference

2026-3649  

Startdato for publicering

08-05-2026

Slutdato for publicering

31-05-2026

Beskrivelse af stillingen

Stillingsbetegnelse

Investeringschef til Private Banking i Aabenraa

Vi tilbyder

Vil du stå i spidsen for investeringsområdet i Private Banking i Sønderjylland - og sætte dit præg på både kundeoplevelser, forretningsudvikling og ledelseskultur?
Så har du nu muligheden for at blive investeringschef i AL Sydbanks Private Banking med base i Aabenraa.


Vi søger en leder, der kombinerer solid investeringsfaglighed med involverende og tydelig ledelse, og som trives i samarbejdet på tværs af fagområder.

Om jobbet

Som investeringschef i Private Banking og Investeringscenter Sønderjylland får du det overordnede ansvar for investeringsområdet og vores formuende investeringskunder. Du refererer til Private Banking direktøren og bliver en vigtig sparringspartner i den fortsatte udvikling af forretningen.


Du får det ledelsesmæssige ansvar for 6 erfarne og dygtige investeringsrådgivere, som du skal motivere, udvikle og støtte i at levere høj kvalitet i rådgivningen og stærke kundeoplevelser. Samtidig får du selv en mindre kundeportefølje, hvor du er tæt på markedet og kunderne.


Investeringsområdet har stor strategisk betydning for Private Banking og for AL Sydbanks samlede kundeoplevelse. Din evne til at planlægge, prioritere og følge op på værdiskabende aktiviteter vil derfor have direkte betydning for afdelingens resultater og udvikling. 


Dine opgaver bliver at:



  • Lede investeringsafdelingen i Private Banking

  • Udvikle medarbejdere gennem faglig sparring, feedback og målrettet opfølgning

  • Skabe en stærk motivation i teamet og omsætte strategi til konkrete initiativer

  • Igangsætte tiltag, der bidrager til tiltrækning og fastholdelse af investeringskunder

  • Være sparringspartner for Private Banking direktøren

  • Bidrage til forberedelse og gennemførelse af fællesmøder og ledelsesfora

  • Pleje egen kundeportefølje med fokus på nære relationer, kvalitet og resultater.

Om dig

Du praktiserer en ledelse, der er involverende, tillidsskabende og tydelig. Du skaber retning, følger op og giver plads til både faglighed og performance. Du er optaget af at udvikle både mennesker og forretning - og tror på, at stærke og nære relationer er fundamentet for gode resultater.


Som investeringschef arbejder du tæt sammen med Private Banking-rådgivere, erhvervsområdet og øvrige specialister for at sikre en sammenhængende og værdiskabende rådgivning til vores investeringskunder. Du understøtter, at vores rådgivning og anbefalinger tager udgangspunkt i kundernes investeringsprofil og livsmål, som skaber værdi for kunden.


Vi forestiller os, at du:



  • har solid erfaring inden for investering fra den finansielle sektor

  • enten har ledererfaring - eller er en erfaren investeringsrådgiver med ambition om at blive leder

  • trives med kundekontakt og har en naturlig forretningsforståelse


Har du ikke allerede ledelseserfaring, bliver du klædt på gennem faglig sparring og relevante uddannelsesforløb. Alternativt er du en erfaren leder med lyst til at arbejde tæt med investeringsområdet.

Om os

Private Banking Sønderjylland er organisatorisk placeret i område Erhverv og PB - Sønderjylland og har ansvaret for Private Banking-kunder i Aabenraa, Haderslev, Padborg og Tønder.


Vi arbejder tæt sammen med den lokale ledelse i afdelingerne i byerne.


Teamet består af 16 medarbejdere med kompetencer inden for investering, pension, bolig og formuerådgivning. Du får det direkte ledelsesansvar for 6 investeringsrådgivere og indgår i ledelsesteamet i Private Banking samt i den brede ledergruppe i område Erhverv og PB - Sønderjylland.


Vi har et uformelt arbejdsmiljø med en ligefrem tone og et stærkt fokus på samarbejde, faglighed og relationer - internt såvel som eksternt.

Praktisk information

Vil du vide mere om stillingen og dine muligheder, er du velkommen til at kontakte Private Banking direktør Ole Jensen på telefon 61 63 55 73.


 


Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette profil.


 


Ansøgningsfrist: 31. maj 2026


 


Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist

31-05-2026