Brænder du for at give unikke kundeoplevelser og trives du i en glad, ambitiøs og samarbejdende kultur? Og vil du arbejde et sted, hvor vi har fokus på sund bankdrift og rigtig gode kundeoplevelser? Så har vi jobbet til dig i Sydbanks Ballerup-afdeling. Hos os kan du fokusere på bankforretninger og langvarige kunderelationer. Sydbank har nogle af de mest tilfredse medarbejdere i branchen, og nu ser vi frem til at få dig med som en del af vores team i Sydbank Ballerup.
Vi leder efter en dygtig rådgiver, der kan skabe tætte relationer og en høj kundetilfredshed hos privatkunder og deres mindre erhvervsvirksomheder. Det gør du ved at levere nærværende og proaktiv rådgivning med forståelse for den enkelte kundes situation og aktuelle behov samt ved at forstå både privat- og erhvervskundeområdet. Du vil overtage eksisterende kundeportefølje, som består af privatkunder, der driver selvstændig virksomhed.
Dine primære opgaver bliver at:
- Være ansvarlig for – og udvikle, en attraktiv portefølje
- Yde en helhedsorienteret, struktureret og proaktiv indsats for dine kunder
- Præsentere kunder for nye muligheder gennem helhedsrådgivning
- Efterbehandle og følge op på kundemøder
- Bidrage til fælles teamspirit og vinderkultur
- Løbende udvikle og træne egne kompetencer.
Du er uddannet finansøkonom, finansbachelor eller har en traditionel bankuddannelse. Din hidtidige karriere har givet dig minimum 2 års erfaring med rådgivning af privatkunder indenfor bolig, investering og pension, og du har kendskab til håndtering af erhvervskunder. Du trives med at være opsøgende i dialogen med kunderne, og du ved, hvor vigtigt det er at være tilgængelig for kunderne. Herudover er du en god kollega, en teamplayer og har mod på hele tiden at tilpasse dig en verden i forandring.
Du træder ind i et team med 5 dygtige kollegaer. Vi vil tage rigtig godt imod dig og sikre dig en god opstart gennem et struktureret introduktionsforløb af andre Lokal Erhvervsrådgivere fra Hovedstadsområdet. Som Lokal Erhvervsrådgiver i Sydbank Ballerup bliver du en del af et alsidigt og stærkt team med godt humør og et stærkt sammenhold. Vi løfter i flok og sætter stor pris på at sparre og vidensdele med hinanden.
Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du altid velkommen til at kontakte Filialchef Kamilla Karlsson på tlf.: 74 37 78 28 eller på 20 64 81 25. Send din ansøgning hurtigst muligt - dog senest den 7. marts 2025, da vi holder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.