Du skal skrive en opgave, men hvad skal den handle om? Hvordan skal du begynde? Hvordan finder du materiale om virksomheden? Kan du tillade dig at kontakte virksomheden, du vil skrive om?
Svaret er JA.
Både omverdenen og Sydbank er under konstant udvikling, og derfor er indsigt i forskellige problemstillinger og perspektiver vedrørende banken meget værdifuldt for os.
Vi ser en stor værdi i de opgaver, der bliver skrevet om os, og vores erfaring siger, at en virksomhedsrelateret sparringspartner i skriveprocessen giver det bedste resultat. Nogle opgaver kan ligefrem ført til konkrete initiativer.
Ved større opgaver, fx specialer eller forskningsprojekter, stiller vi derfor ressourcer og materialer til rådighed, bl.a. i form af en personlig kontaktperson fra Sydbank. Får du tilknyttet en kontaktperson fra Sydbank, vil I typisk holde et indledende møde, hvor I forventningsafstemmer og aftaler det videre forløb. På den måde sikrer du en god skriveproces. I nogle tilfælde bliver du bedt om at udfylde en fortrolighedserklæring. Du vil selv være ansvarlig for at opretholde den løbende kontakt med din kontaktperson.
Du har sikkert allerede gjort dig en masse tanker om, hvad du gerne vil skrive. Alligevel kan det være en god idé at vende dine tanker og idéer med os, inden du fastlægger en specifik problemstilling. Måske kan vi inspirere dig i forhold til dit emnevalg og undersøgelsesdesign?
Vi håber, at de mange informationer på vores hjemmeside kan hjælpe dig lidt på vej. Mangler du noget eller har brug for personlige interviews med medarbejdere fra Sydbank, så skriv det i din ansøgning. Vi besvarer alle henvendelser og hjælper som minimum med at guide dig til relevant materiale på vores hjemmeside.