Søgemaskine til stillinger SYDBANK

Seniorerhvervsrådgiver til Sydbank Landbrug i Nordjylland


Stillingsinformationer

Generelle oplysninger

Reference

2025-3367  

Startdato for publicering

10-02-2025

Slutdato for publicering

17-03-2025

Beskrivelse af stillingen

Stillingsbetegnelse

Seniorerhvervsrådgiver til Sydbank Landbrug i Nordjylland

Vi tilbyder

Brænder du for at skabe unikke kundeoplevelser og være synlig på markedspladsen? Og vil du arbejde et sted hvor vi har fokus på sund bankdrift og rigtig gode kundeoplevelser i et respektfuldt og godt arbejdsmiljø? Og trives du med opsøgende arbejde? Så er jobbet som Seniorerhvervsrådgiver i Sydbank Landbrug måske det rigtige job for dig.

 

I Sydbank har vi fokus på det vigtige nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Vi tror, det er en af årsagerne til, at vi har nogle af de mest tilfredse medarbejdere og kunder i banken.

Om jobbet

Vi søger en kompetent og udadvendt Seniorerhvervsrådgiver, som brænder for at skabe gode kundeoplevelser via kompetent rådgivning og stærke relationer. Du vil i jobbet få ansvaret for en portefølje af større landbrugskunder. En stor del af jobbet vil dog være opsøgende arbejde overfor nye landbrugskunder.

 

Du kommer til at referere til erhvervsdirektøren og bliver en del af et stærkt team – et team, som har vækstet forretningsomfanget og hvor vi forstiller os, at du får en central rolle i at videreudvikle forretningen.

 

Du vil i jobbet få stærk opbakning fra ledelsen, afdelingens erhvervsspecialister samt bankens øvrige specialister fra forskellige fagområder.

 

Sydbank Landbrug er i vækst og vi har store ambitioner, hvorfor vi forventer, at du vil bidrage til at fastholde og udbygge Sydbank Landbrugs position som Danmarks Erhvervsbank for landbrugsvirksomheder. Vores vision er at være Danske Landbrugsvirksomheders foretrukne strategiske og finansielle sparringspartner.

 

I Sydbank er engagement og dygtighed utrolig vigtigt, og vi har et godt arbejdsklima baseret på stærke relationer internt i landbrug og i samspillet med privat og Privat Banking i bankens øvrige områder.

 

Vi vægter en arbejdsplads, hvor der er plads til læring, udvikling og store ambitioner.

Om dig

Vi forestiller os, at du har erfaring som rådgiver for større landbrugsvirksomheder fra anden bank eller rådgivningsvirksomhed. Her har du med succes ydet rådgivning og sparring indenfor finansiering, økonomi og strategi. Du motiveres af solid kundeservice samtidig med at kunne opsøge nye værdiskabende kunderelationer.

 

Derudover vægter vi:

  • at du har lyst til nye udfordringer i en bank med stærke værdier og høje ambitioner
  • at du er faglig kompetent og samtidig er i stand til at danne stærke relationer til kunder og netværk for herigennem at skabe værdi for kunder som for banken
  • at du evner at samarbejde med bankens specialister, privatrådgivere og Privat Banking rådgivere om at levere de bedste løsninger hurtig og med høj kvalitet
  • at du er resultatorienteret teamplayer, der er positiv og engageret
  • at du har et godt humør og er en god kollega, der bidrager positivt til teamets trivsel og samarbejde

Om os

Sydbank har nogle af de mest tilfredse medarbejdere i branchen, og nu mangler vi dig som en del af landbrugsteamet i Landbrugscenter Midt og Nord, som består af 12 dygtige og engagerede kollegaer.

 

Vi er gode til samarbejde og vidensdeling. Sammen skaber vi en god arbejdsplads og en endnu stærkere bank.

 

Du får ansættelse i Landbrugscenter NORD, som er beliggende i Område Nordjyllands områdekontor i Aalborg. Der er dog i stillingen høj grad af fleksibilitet i forhold til at arbejde fra hjemadressen. Foruden landbrugscentret i Aalborg har Sydbank Landbrug landbrugscentre i Billund, Aabenraa og Slagelse. Tilsammen er vi 27 ansatte i Sydbank Landbrug.

Praktisk information

Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte erhvervsdirektør Anders Mogensen på telefon 23 44 10 12 eller områdedirektør Brian Skov Nielsen på telefon 61 20 48 09.

 

Send din ansøgning hurtigst muligt, idet vi holder samtaler løbende.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist

17-03-2025