Generelle oplysninger
Reference
2026-3604
Startdato for publicering
20-03-2026
Slutdato for publicering
10-04-2026
Beskrivelse af stillingen
Stillingsbetegnelse
Afdelingschef til GDPR & Tech Regulation
Vi tilbyder
Du har nu en unik mulighed for at blive en del af AL Sydbanks GDPR & Tech Regulation team, hvor du selv kan være med til at sætte dagsordenen og videreudvikle funktionen.
AL Sydbank er i en spændende udvikling, hvor vi hele tiden arbejder med at omstille os til fremtidens bank og anvendelse af ny teknologi. I den forbindelse er professionel risikostyring og governance inden for databeskyttelse og anden IT-regulering afgørende for, at AL Sydbank fortsat kan drive en konkurrencedygtig bank.
I GDPR & Tech Regulation teamet sikrer vi, at databeskyttelse indarbejdes i bankens forretningsprocesser og rådgiver bankens forretningsområder i, hvordan reglerne kan efterleves. Herudover arbejder teamet med den øvrige regulering, der rammer banken, når vi tager ny teknologi og IT-systemer i brug – særligt AI, hvor afdelingen har ansvaret for at risikovurdere nye AI løsninger.
Om jobbet
Som afdelingschef bliver du leder for et stærkt fagligt team, og sætter både den strategiske og den praktiske retning for arbejdet med GDPR og øvrig tech‑regulering. Du bliver bindeleddet mellem jura, IT og forretningen og sikrer, at komplekse krav omsættes til løsninger, der giver reel værdi i praksis.
Du får en central rolle i den videre udvikling og effektivisering af bankens GRC‑platform (RISMA) på tværs af GDPR, informationssikkerhed, IT‑sourcing, compliance og risikostyring. Det betyder, at du arbejder på tværs af organisationen, spotter muligheder for automatisering og skaber sammenhæng – i tæt dialog med nøgleinteressenter om governance, processer og systemarkitektur.
Du bliver samtidig en stærk koordinator mellem forretningen, DPO‑funktionen og IT. Du driver prioriteringer sammen med relevante stakeholders i banken og hos vores datacentral Bankdata, og fungerer som naturlig sparringspartner – især når det handler om AI‑relaterede spørgsmål og deres kobling til regulatoriske krav og databrug.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en stærk kombination af faglig forståelse, ledelseskompetencer og interesse for teknologi og compliance. Konkret lægger vi vægt på, at du har:
Erfaring og faglige kompetencer
- En relevant uddannelse eller praktisk erfaring inden for IT‑området og med kendskab til den lovmæssige regulering heraf – fx GDPR, AI‑regulering eller anden tech‑regulering
- Evnen til at omsætte forretningsmæssige og juridiske behov til konkrete initiativer og løsninger
- Forståelse for GRC/risikostyring og gerne erfaring med GRC‑værktøjer som RISMA eller lignende
- Trives i at facilitere dialoger, workshops og sparring på tværs af forretning, juridiske funktioner og IT
- Erfaring med personaleledelse eller et klart ønske om at udvikle dig som leder – særligt relevant i lyset af AL Sydbanks igangværende fusion, hvor fælles kultur, ledelse og retning er centrale discipliner
Personlige kompetencer
- Struktureret og god til at skabe overblik og retning i komplekse problemstillinger
- Tydelig og dialogorienteret kommunikation – både mundtligt og skriftligt – på alle niveauer i organisationen
- Pragmatisk tilgang: du kan balancere compliance‑krav med praktisk implementering
- Proaktiv, nysgerrig og interesseret i at følge udviklingen inden for IT, digitalisering og nye løsninger
- Vedholdende, samarbejdsstærk og trives i en hverdag med mange interessenter og varierende aktiviteter
Om os
GDPR & Tech Regulation-teamet består af 4 specialister samt 2 studentermedhjælpere med forskellige kompetencer inden for jura, bankdrift, procesforståelse og IT/projektledelse. Vi samarbejder tæt med bankens øverste ledelse, og sætter en ære i at finde løsninger på komplekse problemstillinger.
Teamet er kendetegnet ved høj performance og frihed under ansvar. Sparring, vidensdeling og humor er en naturlig del af vores hverdag, og vi har en uformel omgangstone. Vi kan tilbyde en spændende hverdag i en afdeling, hvor vi prioriterer at have det sjovt, mens vi leverer høj service til alle bankens forretningsområder.
Teamet er en del af afdelingen IT Sourcing & Tech Regulation, der består af 2 teams - IT Sourcing og GDPR & Tech Regulation. De to teams arbejder tæt sammen om særligt leverandørstyring inden for DORA-forordningen.
Praktisk information
Startdato snarest muligt da vores nuværende leder har fortsat sin karriere et andet sted i banken.
Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Nicolai Andersen på telefon 74 37 29 46
Vi indkalder løbende til samtaler og glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist
10-04-2026