Forretningsudvikler i Erhverv til AL Sydbank i Aabenraa

Stillingsinformationer

Generelle oplysninger

Reference

2026-3650  

Startdato for publicering

11-05-2026

Slutdato for publicering

05-06-2026

Beskrivelse af stillingen

Stillingsbetegnelse

Forretningsudvikler i Erhverv til AL Sydbank i Aabenraa

Vi tilbyder

Har du lyst til at arbejde med forretningsudvikling i en afdeling, hvor faglighed, samarbejde og strategisk tænkning går hånd i hånd?

Så er du måske vores kommende kollega. Vi søger en ny kollega, der med ambitioner og engagement vil være med til at udvikle fremtidens løsninger for vores erhvervskunder.

Om jobbet

Hos os får du en central rolle i en afdeling, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe værdi for både kunder og kolleger. Som forretningsudvikler bliver du en del af et stærkt team, hvor du får mulighed for at arbejde med alt fra udvikling af nye produkter og rådgivningskoncepter til at varetage relationer med nogle af bankens vigtige strategiske samarbejdspartnere.

Du får ansvar for egne områder, som du både skal drive og videreudvikle – naturligvis i tæt samarbejde med dine kolleger i Forretningsudvikling Erhverv. Her bliver du en del af et team, der har særligt fokus på samarbejder, koncepter og kunderejser, hvor vi sammen sikrer, at vi har de rigtige produkter, værditilbud og koncepter, for at kunne betjene vores kunder bedst muligt, og hvor vi tænker kunderejsen ind som en naturlig del af forretningsudviklingen.

 

Afdelingen har en bred kontaktflade i hele organisationen – både på hovedkontoret i Aabenraa, på bankens kontor i København og ude i bankens lokale enheder. Du vil derfor også ofte indgå i tværgående projekter og samarbejder på tværs af banken. Det er en rolle med stor variation og mulighed for at sætte dit præg på både opgaver og udvikling.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en stor interesse for erhvervsområdet og har lyst til at bidrage til udviklingen af Danmarks Erhvervsbank. Måske har du allerede erfaring med erhvervskunder – enten fra en udviklingsfunktion eller en kundevendt rolle – men det vigtigste er, at du er motiveret for at lære nyt, tage ansvar og har ambitioner om at drive dine egne ansvarsområder.

 Vi leder efter en kollega, der:

  • Motiveres af at skabe resultater og tænke i løsninger
  • Trives med at facilitere processer og inspirere andre
  • Kommunikerer klart og engagerende – både skriftligt og mundtligt
  • Har ambitioner om at skabe de bedst kundeløsninger
  • Er god til at samarbejde og opbygge relationer på tværs af fagområder
  • Har en naturlig nysgerrighed og lyst til at udvikle sig

Om os

Du bliver en del af Område Erhverv – Produkter og Koncepter, som har lokationer i Aabenraa og København, men har base i AL Sydbanks hovedsæde i Aabenraa.

Området består af cirka 50 engagerede medarbejdere fordelt på afdelingerne Forretningsudvikling Erhverv, Cash Management, Trade Finance og Merchant Bank. Din daglige arbejdsplads bliver i Forretningsudvikling Erhverv, hvor vi er organiseret i tre teams: ét med fokus på samarbejder, koncepter og kunderejser, hvor denne stilling hører til, ét med fokus på rådgivning og faglighed - og ét med fokus på digitalisering og udvikling af digitale løsninger. Arbejdssted vil være ud fra hovedkontoret i Aabenraa.

Hos os bliver du mødt af et stærkt fagligt miljø, hvor vi prioriterer vidensdeling og samarbejde højt. Vi hjælper hinanden på tværs af teams og kompetencer, og vi lægger stor vægt på at skabe en arbejdsplads med høj trivsel og gensidig respekt. Som ny kollega bliver du taget godt imod, og vi sørger for, at du får en god introduktion og føler dig som en del af fællesskabet fra dag ét.

Praktisk information

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Erik Nejrup Kjærside på tlf. 61 56 06 08 eller afdelingsdirektør Michael Mørck på tlf. 24 90 55 11.

Send din ansøgning online hurtigst muligt – og senest fredag den 5 juni.
Vi afholder samtaler løbende.

Ansøgningsfrist

05-06-2026