Forretningsudvikler til Sydbank Erhverv

Stillingsinformationer

Generelle oplysninger

Reference

2025-3375  

Startdato for publicering

14-02-2025

Beskrivelse af stillingen

Stillingsbetegnelse

Forretningsudvikler til Sydbank Erhverv

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende job som forretningsudvikler, hvor du får mulighed for at drive udviklingen af fremtidens produkter og løsninger indenfor rådgivning af erhvervskunder. Du vil være bindeleddet mellem rådgivere, eksterne samarbejdspartnere og interne interessenter – og arbejde tæt sammen med beslutningstagere i banken.

Om jobbet

Din primære opgave er at udvikle og implementere produkter, koncepter og værktøjer, som understøtter bankens ambition om at være virksomhedens foretrukne finansielle partner.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Analysere komplekse problemstillinger og udarbejde beslutningsoplæg til den øverste ledelse
  • Spotte nye ideer og forretningsmuligheder, som styrker vores position som Danmarks Erhvervsbank
  • Udvikle og drive værktøjer, koncepter og produkter, som skaber værdi for vores erhvervskunder og bidrager til vores høje kundetilfredshed
  • Opbygge et stærkt samarbejde med interessenter i staben og i vores decentrale områder, så vi sammen kan udvikle gode løsninger
  • Formidle viden og undervise kollegaer om dine fagområder
  • Stå i spidsen for nye partnerskaber og styrke relationen til bestående samarbejdspartnere.

Om dig

Du brænder for at spotte og skabe muligheder, der gør hverdagen lettere for vores rådgivere og bidrager til de bedste kundeoplevelser. Du har en relevant kandidatuddannelse kombineret med praktisk erfaring inden for udvikling og optimering af koncepter og arbejdsgange – gerne fra den finansielle sektor. Derudover er det vigtigt, at:

  • Du er nysgerrig og formår at finde nye vinkler på konkrete problemstillinger
  • Du har en holdning til, hvordan tingene skal løses og underbygger det med konkrete fakta
  • Du er relationsskabende og forstår at samarbejde på tværs af interne og eksterne interessenter
  • Du motiveres af at arbejde med komplekse problemstillinger og udarbejde korte, præcise beslutningsoplæg
  • Du er en stærk kommunikator – både på skrift og mundtligt 
  • Du trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor prioriteringer kan ændres hurtigt.
     



Om os

Hos Sydbank lægger vi stor vægt på medarbejdernes udvikling og trivsel. Som forretningsudvikler vil du få mulighed for at:

  • Deltage i relevante kurser og uddannelsesprogrammer, der styrker dine faglige og personlige kompetencer
  • Få sparring og videndeling med erfarne kolleger og ledere, som kan hjælpe dig med at udvikle dine færdigheder og karriere
  • Arbejde på tværs af forskellige afdelinger og projekter, hvilket giver dig en bred erfaring og indsigt i bankens forretningsområder
  • Udarbejde en karriereplan i samarbejde med din leder, så du på sigt kan avancere til ledende stillinger eller specialiserede roller inden for forretningsudvikling, alt efter hvad der har din interesse

Din arbejdsplads bliver i vores hovedkontor i Aabenraa, hvor du bliver en del af et ambitiøst team på 14 fagligt kompetente og energiske kolleger.  Teamets vigtigste opgave er at understøtte de decentrale erhvervsområder. Det gør vi ved at finde på nye ideer, udvikle og implementere konkurrencedygtige løsninger samt vedligeholdelse af koncepter og samarbejder inden for erhverv.

Vi er kendetegnet af et godt arbejdsmiljø præget af tillid og åbenhed, hvor trivsel er på dagsordenen. Vi sikrer en god opstart gennem et struktureret introduktionsforløb med en onboardingplan skræddersyet til dig og dine kompetencer.

 

Praktisk information

Vil du vide mere om stillingen, dine muligheder og vores forventninger til dig, så kontakt afdelingsdirektør Linette Damgaard Hansen på tlf. 29 29 96 17 eller linette.hansen@sydbank.dk. Send din ansøgning online hurtigst muligt, dog senest den 23. marts. Vi afholder samtaler løbende i takt med, at ansøgningerne modtages. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist

23-03-2025