Konsulent til Koncern ESG i Aabenraa

Stillingsinformationer

Generelle oplysninger

Reference

2025-3359  

Startdato for publicering

03-02-2025

Slutdato for publicering

23-02-2025

Beskrivelse af stillingen

Stillingsbetegnelse

Konsulent til Koncern ESG i Aabenraa

Vi tilbyder

Vil du være med til at sætte retningen for og bidrage til udviklingen af Sydbanks indsats indenfor ESG?

Om jobbet

Bankens arbejde med ESG udvikler sig hastigt, og arbejdet er i dag forankret i mange forskellige områder på tværs af banken.

Du bliver en del af afdelingen Koncern ESG, som faciliterer integrationen af ESG på tværs af organisationen ved at koordinere, afstemme og konsolidere bankens indsatser. Herudover er afdelingen bl.a. ansvarlig for udarbejdelse af bankens bæredygtighedsrapportering og håndtering af ESG-ratings. Hos os får du mulighed for at tilegne dig viden om ESG, og du kan være med til at påvirke og bidrage til retningen for den fortsatte integration.

Som ESG-konsulent vil du bidrage til løsning af forskellige opgaver fx

  • Sikre afstemning af initiativer på tværs af bankens områder i overensstemmelse med bankens koncernretning for ESG
  • Løbende analysearbejde til brug for bankens koncernretning for ESG
  • Forbedring af ESG-ratings anvendt af bankens investorer
  • Udvikling og udarbejdelse af bæredygtighedsrapportering under EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)
  • Opfølgning på og rapportering under Sydbanks tilslutninger til internationale aftaler som Global Compact og FN’s principper for ansvarlig bankdrift
  • Intern og ekstern kommunikation om bankens indsatser og resultater på området
  • Bidrage som vidensperson til de mange forskellige fag- og forretningsområder, der beskæftiger sig med ESG
  • Deltage i arbejdsgrupper og erfaringsudveksle med kollegaer i finanssektoren.

Om dig

Det kendetegner dig, at du:

  • Kan foretage strategisk analysearbejde og vurdere relevans af tilgængeligt materiale
  • Har et godt overblik og kan navigere i omfattende og komplekse informationssæt og lovtekster
  • Du er i stand til at facilitere og fremme dialogen på tværs af Sydbanks mange fag- og forretningsområder, så du sikrer fremdrift på initiativer
  • Kan lede og implementere projekter på tværs af organisationen med involvering af mange interessenter
  • Er i stand til at vurdere, om bankens bæredygtighedsrapportering overholder relevante principper og lovkrav
  • Er en dygtig kommunikator fx til afholdelse af oplæg eller videreformidling af kompleks information både mundtligt og skriftligt
  • Har interesse for at arbejde med ESG i en forretningsmæssig kontekst.
  • Du er selvstændig, struktureret og undersøgende, og du er god til at tilegne dig ny viden og sætte dig ind i nye forretningsområder.

 

Om os

Du bliver en del af afdelingen Koncern ESG, som er placeret sammen med bankens kommunikationsafdeling. Sydbank har flere ESG-specialister ansat i bankens forskellige fag- og forretningsområder, og du får derfor en bred kontaktflade i organisationen.

Du arbejder fra Sydbanks hovedsæde i Aabenraa, som beskæftiger ca. 1000 specialister inden for forskellige fagområder.

Praktisk information

Hvis du vil vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Camilla Kirkegaard Jensen på camilla.jensen@sydbank.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV.

Vi holder samtaler løbende. 

Ansøgningsfrist er den 23. februar 2025.

Ansøgningsfrist

23-02-2025