Nedskrivningsspecialist til Kredit i Aabenraa

Stillingsinformationer

Generelle oplysninger

Reference

2026-3652  

Startdato for publicering

12-05-2026

Slutdato for publicering

04-06-2026

Beskrivelse af stillingen

Stillingsbetegnelse

Nedskrivningsspecialist til Kredit i Aabenraa

Vi tilbyder

Som følge af fusionen søger vi en ny kollega til nedskrivningsområdet i AL Sydbank. Er du interesseret i at være en del af et område med stor fokus, hvor kravene udvikler sig hurtigt, og hvor et stort ansvar for forretningen følger med? Så er jobbet som nedskrivningsspecialist måske noget for dig.

 

Et job i AL Sydbanks Nedskrivningsafdeling vil give dig et dybt indblik i bankens måde at håndtere nedskrivninger på, de regulatoriske krav bag og ikke mindst mulighed for at videreudvikle nuværende arbejdsprocesser i afdelingen, både som følge af fusionen og i takt med at nye regler indføres.

Om jobbet

Nedskrivningsafdelingens primære arbejde består overordnet i at sikre og beregne korrekte nedskrivninger på bankens portefølje samt levere ledelsesrapporteringer på nedskrivningsområdet. Der arbejdes i det daglige tæt sammen med både rådgivere og øvrige kolleger i Kredit, så du vil få en stor berøringsflade igennem jobbet.

 

I jobbet vil du skulle håndtere både privat- og erhvervskunder. På privatområdet klares flere processer i dag af en automatisk nedskrivningsmodel, som du vil få ansvaret for sammen med de øvrige kolleger i afdelingen.

 

Udover selve ansvaret for beregning af bankens nedskrivninger består opgaverne bl.a. af:

  • At guide og supportere kolleger ifm. vurdering og oprettelse af nedskrivninger
  • Løbende validering og kontrol af korrekte nedskrivninger
  • Udvikling, drift og test af bankens nedskrivningsmodel
  • At identificere og udvikle nye, effektive arbejdsprocesser for at sikre kontinuerlige forbedringer
  • Mulighed for at deltage i undervisning af kolleger

 

Du vil få indflydelse på egen arbejdsdag og skal derfor kunne trives med en høj grad af personligt ansvar og deadlines.

Om dig

Du har en relevant baggrund fra den finansielle sektor, gerne med nogle års erhvervserfaring indenfor områderne erhverv eller regnskabsforståelse. Vigtigst er dog, at du har masser af gå-på-mod og gerne vil specialisere dig indenfor nedskrivningsområdet.

Da arbejdet hænger tæt sammen med bankens regnskabsrapportering, er det vigtigt, at du er villig til at yde en ekstra indsats, når der er behov for det.

 

Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • Har stærke analytiske evner og er fortrolig med Excel
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Evner at tage selvstændige beslutninger og samtidig trives med at arbejde i et team
  • Er struktureret og detaljeorienteret, så kvaliteten altid er i top
  • Er dynamisk og trives i en rolle, hvor arbejdsopgaver og processer løbende udvikler sig
  • Har en interesse for at arbejde med automatiseringer af manuelle processer

Om os

Nedskrivningsafdelingen består af 5 engagerede medarbejdere, der sætter faglighed i højsædet, og som alle kommer med forskellige baggrunde fra den finansielle sektor. Godt samarbejde og trivsel er vigtige faktorer i dagligdagen, der er præget af åbenhed og uformel omgangstone.

 

Vi vil tage rigtig godt imod dig og sikre dig en god opstart gennem et struktureret introduktionsforløb.

 

Afdelingen er en del af område Kredit, hvor medarbejdere arbejder med håndtering af bankens kreditbøger. Kredit består udover Nedskrivningsafdelingen af afdelingerne Særlige engagementer/Erhvervsinkasso, Kredit Erhverv, Kredit Privat & Private Banking, Kredit Forretningsudvikling, Kreditkontrol, Regnskabsanalysen samt Kredit Analyse, Datakontrol & ESG.

Praktisk information

Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ina Mærsk på 20 70 77 48 / 74 37 23 09.

 

Send gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest den 4. juni 2026. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Ansøgningsfrist

04-06-2026