Seniorerhvervsrådgiver til Horsens

Stillingsinformationer

Generelle oplysninger

Reference

2026-3603  

Startdato for publicering

18-03-2026

Slutdato for publicering

08-04-2026

Beskrivelse af stillingen

Stillingsbetegnelse

Seniorerhvervsrådgiver til Horsens

Vi tilbyder

AL Sydbank er en stærk erhvervsbank med tradition for at tilbyde vores erhvervskunder kompetent, strategisk og helhedsorienteret rådgivning. Vores forretning er i rivende vækst, og vi har brug for kompetente kræfter til at løfte opgaven sammen med os – og en, som har lyst til at vise erhvervslivet i og omkring Horsens og Skanderborg, hvad AL Sydbank har at byde på.

Vi søger derfor en engageret og udadvendt seniorerhvervsrådgiver til en spændende stilling, hvor du får ansvaret for at overtage og udvikle en kundeportefølje af større erhvervskoncerner.

Om jobbet

Der er tale om et job, hvor du får stor indflydelse på din egen arbejdsdag, og hvor du selvstændigt kan planlægge dit arbejde. For at opnå succes i jobbet skal du aktivt kunne udvikle den eksisterende kundeportefølje og tiltrække samt udvikle nye erhvervskunder, være synlig i relevante netværk og bidrage til at eksekvere vores strategi om at vokse og leve op til bankens vision om at være ”Danmarks stærkeste lokalbank”.

 

Jobbet indeholder bl.a.:

  • at du via din proaktive natur er med til at identificere, tiltrække og fastholde nye kunder
  • opbygning og udvikling af din egen kundeportefølje med større erhvervskunder
  • at udvikle kundeengagementerne via helhedsorienteret rådgivning med høj kvalitet og etik bl.a. i et godt samarbejde med bankens specialister
    sikring af en sund kreditmæssig udvikling i kundeporteføljen
  • at du sikrer, at dine kunder oplever dig som professionel og som et "helt menneske"

Om dig

Vi forestiller os, at du…

…er en erfaren erhvervsrådgiver med stærke faglige kompetencer og en stærk evne til at skabe relationer og gode forretninger.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har en udadvendt profil og lyst til at være opsøgende
  • har evnen til at forene resultater og rådgivning, så kunderne oplever merværdi ved at være kunde i AL Sydbank
  • har gode samarbejdsevner
  • skaber langvarige, loyale kundeforhold med høj kundetilfredshed
  • skaber struktur og overblik gennem personlig planlægning
     

Som person er du engageret og en holdspiller med en positiv og proaktiv holdning til forandringer. Du trives i et dynamisk og kundeorienteret arbejdsmiljø, hvor fokus er på den nærværende dialog og den gode løsning. Derudover bidrager du til faglig sparring, den gode stemning og et stærkt kollegialt sammenhold.

Om os

Område Horsens består af 100 kompetente kollegaer, heraf 25 i Erhverv. I banken lægger vi stor vægt på trivsel, åbenhed, ærlighed og godt humør. Din hverdag vil blive præget af højt tempo, men også af stor fleksibilitet i et stærkt fagligt miljø, hvor ambitionsniveauet er højt.

Praktisk information

Spørg endelig…

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Erhvervsdirektør René Sommer på tlf. 2348 4844 eller rene.sommer@sydbank.dk, eller Områdedirektør Claus Brandt på tlf. 2170 3443.

Kan du se dig selv som en del af vores team, og har du, hvad der skal til for at skabe succes? Så ser vi frem til at høre fra dig snarest.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rigtige kandidat er fundet – så søg hurtigt!

Ansøgningsfrist

08-04-2026